Stærk canadisk back forstærker Rungsted

 

Den 30-årige canadiske back Brendon Nash tørner ud i Rungsted trøjen den kommende sæson.

 

canadier

 

Brendon har primært spillet i AHL, men har også haft et par enkelte NHL optrædener for Montreal Canadiens. De seneste to sæsoner har Brendon spillet europæisk ishockey, i henholdsvis Tjekkiet og Østrig, hvor han i den forgangne sæson var holdkammerat med Sebastian Dahm i Graz 99ers.

I sin college tid på Cornell, spillede han bl.a. med Colin Greening, Tony Romano og Kevin McLeod, der alle er navne som vil klinge bekendt i de fleste ishockeyfans ører.

Brendon var også kortvarigt holdkammerat med Lars Eller i Montreal Canadiens tilbage i 2010/2011 sæsonen.

Referencerne beskriver Nash som en "defense first" spiller der er god til at rydde op foran målet, men også som en spiller der kan bidrage i det offensive.

For yderligere spørgsmål kontakt Thomas Friberg på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

UdskrivE-mail