HANSEN FORSTÆRKER RUNGSTED OFFENSIVEN

Rungsted Seier Capital har skrevet kontrakt med den 27-årige amerikanske angriber Jake Hansen, der bliver den sjette importspiller i årets trup.

Jake Hansen kopi

 

Jake er drafted som nummer 68 i 2007 af Columbus Blue Jackets. I 2012 skrev Columbus en to-årig entry-level kontrakt med Jake og han tilbragte herefter to sæsoner hos Springfield Falcons i AHL, inden han tog springet til Europa i 2014. I de tre år i Europa er det blevet til to sæsoner i finske Liiga og en enkelt i tyske DEL.

Med tilgangen af Jake Hansen får vi tilført en dygtig og hårdtarbejdende højreskydende spiller, der kan sætte tryk på modstanderne både i offensiv og defensiv zone.

En sjov lille detalje til historien, er at det danskklingende efternavn ikke er helt tilfældigt, for Jake har faktisk dansk blod i årerne. Jakes oldefar emigrerede fra København til USA i 1923, og det skulle tage næsten 100 år før Hansen familien ”vendte hjem”. 

UdskrivE-mail